Stegt flæsk med persillesovs
Super let
Billig
Kategori: Aftensmad
Sæsonner Alle
Køkkentype Dansk

Ingredienser

Til 4 Person(er) Portionsstørrelse

Du skal bruge

20 skiver stegeflæsk Ca. 1 cm. tykke – måske lidt mere
1 bundt kruspersille
2 spsk. smør
2 spsk. hvedemel
2 dl. mælk
salt og peber
revet muskatnød
kartofler

Stegt flæsk med persillesovs fremgangsmåde

    Flæsk:

    • Salt flæskeskiverne og lad dem trække med saltet i en times tid ved stuetemperatur. Dup dem evt. tørre med køkkenrulle.
    • Fordel dem på en stor pande – evt. flere – og steg dem roligt ved ikke for høj varme mens de vendes regelmæssigt.
    • Hæld evt. afsmeltet fedt fra undervejs. Det tager sin tid, så vær ikke utålmodig.
    • Når det meste af fedtet er smeltet fra og flæsket virker sprødt, tages det af panden og afdryppes på køkkenrulle. Drys evt. med lidt ekstra salt.

    Persillesovs:

    • Til persillesovsen smeltes smørret i en gryde. Melet tilsættes og bages igennem uden at det tager farve.
    • Tilsæt kold mælk lidt ad gangen mens der piskes kraftigt.
    • Lad sovsen koge igennem i nogle minutter ved svag varme.
    • Smag den til med salt, peber og revet muskat.
    • Skær de grove stilke af persillen og blend dem med lidt ekstra mælk.
    • Kom den blendede masse i sovsen.
    • Hak resten af persillen fint og kom det i sovsen.
    • Smag den til endnu engang.

    Server det sprøde flæsk med kogte kartofler – meget gerne nye – samt persillesovsen.

Vær den første til at poste en anmeldelse

Del denne opskrift