Brændende kærlighed
Super let
Billig
Brændende kærlighed er en traditionel dansk ret, der består af en luftig kartoffelmos toppet med masser af sprødstegt bacon og bløde, stegte løg. Navnet menes at stamme fra 2. verdenskrig, hvor husmødre viste deres kærlighed ved at trylle velsmagende måltider frem på trods af kødrationering.
Tilberedningstid
35m
| Kategori: | Aftensmad |
| Sæsonner | Alle |
| Køkkentype | Dansk |
| Tags: |
Ingredienser
Til
4
Person(er) Portionsstørrelse
Du skal bruge
| 1.5 kg. kartofler |
| 50 gram smør |
| 3 dl. mælk |
| salt og peber |
| 4 løg |
| 250 gram bacon i tern |
| frisk persille |
| syltede rødbeder |
Brændende kærlighed fremgangsmåde
- Skræl kartoflerne og skær dem i halve, før du koger dem i ca. 20 minutter, til de er møre.
- Hæld vandet fra, og mos kartoflerne med smørret.
- Lun mælken, og pisk den i mosen, til den er let og luftig.
- Smag til med salt og friskkværnet peber.
- Skræl løgene, og skær dem i ringe inden de steges ved middel varme sammen med bacontern på en stor pande.
- Steg, til baconen er sprød og løgene bløde og gyldne.
- Anret mosen med bacon og løg på toppen, og drys med frisk persille. server med syltede rødbeder.